Et kor for dig, der er vild med gospel, fede hits og højt humør!
Fællesklang Odense er et kor for alle unge mellem ca. 18-35 år og køres i samarbejde med KFUM og KFUK i Odense.

Hvad synger vi?
Vi synger en blanding af kendte hits, mindre kendte arrangementer og lækre gospelsange.

Hvor og hvornår?
Forårets korsæson starter den 15. januar 2019 kl. 19-21 med en social aften, hvor I sangere vil få mulighed for at lære hinanden at kende gennem konkurrencer, snacks, kaffe, og lidt sang. Første rigtige koraften er d.22. jan. kl.19-21. De første tre gange er åbne for alle, hvorefter koret lukker for nye medlemmer.

Vi øver hver tirsdag i Munkebjerg Kirke, Østerbæksvej 87, 5230 Odense M.

Hvad øver vi op til?
Vi øver op til vores egen store korkoncert, en gudstjenestekoncert og en velgørenhedskoncert, fx på plejehjem, i et fængsel, til H.C. Andersen festival osv.

Hvad koster det?
Sæsonen starter med tre gratis prøvegange, hvorefter priserne er:

18-29 år: 300 kr. (hvis du er helt ny får du et velkomsttilbud til kun 75 kr. for et helt år)

30-35 år: 600 kr (fordelt på et helt år, dvs. 300 pr. sæson)


Hvorfor skal jeg være med?
- Fordi du bliver i godt humør af at synge!
- Fordi du er vild med det fællesskab, der opstår, når man synger sammen!
- Fordi du synes, det er fedt at optræde sammen med andre!
- Fordi du elsker kage og hygge!

Hvordan skal jeg forberede mig derhjemme?
Alle stemmerne til de forskellige sange bliver lagt ud som lydfiler i korets fælles dropbox-mappe, og dem lytter man til inden korøvningen, så man er nogenlunde med.

Hvad skal jeg medbringe?
Et krus til kaffepausen, en blyant og dit gode humør!

Program

Forårets program kan du finde her.

Interesseret? 
Bliv en del af facebook-gruppen "Fællesklang Odense", og hold dig informeret om korets opstart.

Find facebookgruppen her

Link til indmeldelse

Korets udvalg kan kontaktes på:
faellesklang.odense@kfum-kfuk.dk

Fællesklang Odense er et nyt kor, som startede i foråret 2018 og ledes af Karen Louise Clausen, cand.mag. i musikvidenskab og engelsk. Koret er et søsterkor til Fællesklang Aarhus, som frivilligt blev opstartet af Karen i foråret 2014, og som nu er et af Danmarks største ungdomskor.